Politiet

brand.gif At kalde Amsterdams Politi korrupt er temmelig uretfærdigt – de overnaturlige væsners kontrol over ordensmagten er på så højt et niveau at den er mere systemisk end almindelig korruption. Sure, der er individuelle Bad Cops og en del af dem er egentlige vampyrer som har infiltreret korpset, men selv det store overtal af ellers gode og ærlige politifolk bliver dirigeret oppefra af embedsmænd og folkevalgte der knap nok ved at de er i lommen på væsner der er større og stærkere end dem selv.

Kriminal

Kriminalpolitiet arbejder generelt med klap for det ene øje, højre hånd bundet på ryggen og deres snørebånd bundet sammen. Så vidt de fleste af deres betjente ved er det de sædvanlige budget problemer og indblanding fra populistiske politikere, der giver dem disse handicap. Et par Kouzonder vampyrer, som lever af sorg eller sådan noget, arbejder som ellers helt ærlige politidetektiver og holder samtidig øje med at ingen opdager noget som de ikke skal vide.

Narkotika

Kontrollen over politiets narko-afdeling har været en juvel i Monzano familiens krone i årtier – og det har været med til at bevare deres enorme formue. Betjentene i afdelingen er af alle slags, ærlige og uærlige, idealister og kynikere, energiske og udbrændte, men fælles for dem er at deres ledere er Monzano-slaver. Derfor bliver kun de “rigtige” pushere opdaget.

Orden

Den afdeling som på mange måder får mindst respekt, er sært nok også den mest informerede – ikke at det siger meget om hvad de ved. Ordenspolitiet er ofte dem som rent faktisk kommer i kontakt med det overnaturlige: Hollywood Bander, Wyldfae på gaderne, brændende pakhuse fyldt med vampyrer…

Pas & Told

Grænse- og toldmyndighederne i Rotterdam er fuldstændig under Det Røde Hofs kontrol. Dels gennem simpel korruption, dels ved at have agenter infiltreret på alle niveauer, men hovedsagelig gennem simpel vampyr-dominans. De Hollandske myndigheder lader Monzano familien og deres lakajer importere og eksportere hvad og hvem som helst de ønsker.
Selv deres allierede i Det Hvide Hof betaler det dobbelte – både normal told og ekstra bestikkelse – af hvad almindelige dødelige betaler, for at importere varer eller personer.

Indsats-styrken

En del af myndighederne som alle faktionerne omhyggeligt har holdt fingrene fra ind til videre, af frygt for at komme i uoverensstemmelse med Unseelie Traktaten. Dette står dog måske til at ændre sig, de Desperate Tider taget i betragtning.

Spookdienst
Endnu en del af politiet som de overnaturlige holder fingrene fra, men i dette tilfælde fordi Spøgelsestjenesten ingen magt eller indflydelse har.

Sædelighed

Sædelighedspolitiet, og de tilhørende sociale myndigheder, er næsten af tradition noget Det Røde Hof og Det Hvide har duelleret venskabeligt om. Det myldrer af deres agenter, og medlemmer af Van Wees og Kouzonder husene.
Med skiftet i krigslykken er stemningen skiftet fra hyggelig konkurrence til forsigtig kredsen om hinanden.

Trafik

Kun Huis Kouzonder har vist den mindste interesse for Trafikpolitiet, et par af betjentene dér er Hvide Vampyrer som spiser Vrede og Frustration.

Politiet

Krigen om Kanalerne Onkel_Thorsen